LiB

Farve273Hej, jeg hedder Lisbeth Bundgaard, men er blevet kaldt LiB stort set hele mit liv, så det er mit alias:-) Jeg er født og opvokset i en lille landsby ved Limfjorden, der hedder Junget. Der har jeg leget og udfoldet mig i naturen, i skov og ved vand hele min barndom og derfor betyder naturen og vandet stadig rigtig meget for mig!

Jeg har altid selv dyrket forskellige former for sport: gymnastik, ridning, håndbold, boksning, aerobic, fitness, Pilates mm. Men jeg elsker at lege og udforske nye redskaber og derfor dyrker jeg ikke noget fast, men bliver ved med at eksperimentere med bl.a. TRX, Bodhi, CoreAlign, MOTR, Aerial, SUP, løb mm. helst noget der kan foregå udendørs:-)

Jeg har siden jeg var 13 år undervist mange forskellige aldersgrupper. Kroppen har altid fascineret mig – den geniale måde vi er bygget på, men også måden vi bruger kroppen eller misbruger den på. Jeg tror på, at vi ved at udnytte kroppens naturlige funktioner og konstruktion kan få mere energi, undgå skader og udnytte kroppens ressourcer mere optimalt.

Jeg er uddannet fysioterapeut i Holstebro i 2008, men arbejder ikke som de traditionelle fysioterapeuter. Jeg arbejder med at skabe balance i kroppen ved hjælp af træning og vejledning. Jeg kigger på din kropsholdning og lytter til de problemstillinger du oplever i og med kroppen. Ud fra de skævheder, ubalancer og evt smerter du har eller oplever, guider jeg dig igennem øvelser som genopretter balancen, giver smertelindring og giver dig redskaber til at forebygge yderligere problemstillinger eller tilbagefald til de kendte symptomer. De øvelser vi arbejder med handler om at genopbygge balancen indefra og ud og nede fra og op. Ofte er der områder, der trænger til afspænding og andre der trænger til opspænding. Vi arbejder med finde tilbage til den naturlige vejrtrækning, der skaber bevægelser i kroppen indefra og stimulerer nervevævet og skaber kontakt til de små, dybe muskler, der er udgangspunktet for en ny og bedre kropsholdning.

Derudover tager vi også næsten altid udgangspunkt i fødderne. Står du skævt på fødderne, så har du allerede et skævt fundament at bygge resten af kroppen ovenpå. Træningen foregår med små øvelser, der arbejder med detaljen og  har fokus på kvalitet fremfor kvantitet. Der vil være hjemmeøvelser og opgaver, så det er vigtig at du fortsætter træningen derhjemme imellem træningerne og også efter endt træningsforløb, for ikke at falde tilbage i gamle uvaner.

Jeg er stor fan af, at kroppen skal kunne bevæge sig naturligt, samvittighed er skabt til og meget gerne ude i den fantastiske natur. Du kan læse mere og hente inspiration på min hjemmeside www.naturligbevægelse.dk. Én anden af mine meget store interesser er fødderne og derfor har jeg også en hjemmeside, hvor du kan hente inspiration til dem👣 www.fodenerroden.dk

I 2019/2020 har jeg uddannet mig til Naturterapeut, da jeg får meget af min inspiration fra og i naturen. Naturterapien skaber sammenhæng imellem krop og sind og naturen spejler vores indre og ydre natur. Jeg afholder gerne hold, workshops og events ude i den skønne natur🍀

Specialområder:

Uddannelse/arbejdsområder:

  • Fysioterapeut
  • Naturterapeut
  • Friluftsinstruktør
  • Master instructor i Pilates Mat og Reformer
  • Personlig Træning
  • TRX Suspention Trainer
  • CoreAlign level 1 instruktør
  • workshops omkring fødder, åndedræt, løb, gang mm
  • kurser omkring Pilates, fødder, psoas, bækkenbunden, fasciareformer og Foam Rolleren.

Kurser: Maitland, Smartspine, Franklin Method, Dynamisk Stabilitet, Rehab Design, Lotte Paarup, Nike Convention, Pilates on Tour, Elastic Running, Elastic Stability, Madeleine Black, Marie José

se CV

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *